Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Mine bedste tips: Vintage Shopping

Mine bedste tips: Vintage Shopping

Mine bedste tips: Vintage Shopping

Ønsker du at shoppe vintage til din bolig, og mangler et par guidelines, så læs med her.

De senere år er jeg blevet glad for at shoppe interiør i genbrugsbutikker og på markeder, og indimellem er jeg også heldig at finde unikke vintage møbler.

Når jeg shopper vintage, er jeg dog meget opmærksom på at følge nogle af mine egne guidelines, så jeg får udvalgt nogle gode og velovervejede ting. 

GUIDELINES:

Genbesøg butikker: Udvælg enkelte genbrugsbutikker som du besøger regelmæssigt. Deres lager opdateres ofte med nye varer (hver uge), så man kan med fordel besøge disse butikker med jævne mellemrum. Gennemgå hylderne grundigt, da de bedste fund ofte gemmer sig blandt mange andre ting. På den måde er det også nemmere at spotte, hvis butikkerne pludselig har sat noget nyt op.

Hav en agenda: Gå på genbrugsshopping med en agenda, hvor du har en idé om, hvad du leder efter, før du går i butikken. Det kan hjælpe dig med at holde fokus og undgå impulskøb. Jeg går ofte ind i en genbrugsbutik fordi jeg ved, at jeg mangler en helt konkret ting, og det gør det mere overskueligt.

Tekstiler: Vær velovervejet, hvis du skal købe genbrugsmøbler og interiør med tekstiler. Hvis det fx er en stol, hvor man kan ombetrække sædet, er det ikke et problem, men vær opmærksom i forhold til gulvtæpper og møbler hvor tekstilerne ikke kan fjernes, da der kan sidde mange års snavs og lugt i disse materialer.

Tålmodighed: Det kan tage tid at finde de perfekte vintage items, så vær tålmodig. Man kan sagtens besøge den samme butik igen og igen, før der pludselig er det helt rigtige. 

Spontane køb: Hvis mavefornemmelsen er der med det samme, og du føler at du har fået fingrene i noget helt unik, så gælder det om at slå til. 

Jeg har ofte oplevet at finde ting, jeg er usikker på, og hvis jeg vender tilbage efter nogle uger og genstanden stadig er der, ender jeg med at købe den. Kagerullen på øverste billede har jeg passeret mindst 10 gange i løbet af det sidste halve år. Men da jeg pludselig manglede noget nyt til dette sted i viktualierummet, gav det mening at købe den.

Hvor skal man så shoppe?

Jeg kan anbefale at shoppe følgende steder:

Take Now, Brugtvareterminalen i Aarhus, Bagagerumsmarked på Ingerslevs Boulevard, Marketplace og Etsy.

Read more

TIP OF THE WEEK: Tekstiler i indretningen

TIP OF THE WEEK: Tekstiler i indretningen

Tekstiler hjælper med at skabe en visuel balance og harmoni i stylingen. Hvis man har et ønske om at afprøve nye farver eller tilføje en dramatisk effekt, er det nemt at lege med tekstiler, da det...

Læs mere
Fluffy pancakes

Fluffy pancakes

Som en del af vores All about Dining serie, er der nu endnu en opskrift klar til jer. All about Dining byder alt velkommen indenfor det at samles om bordet, så her kan i nyde inspiration til alt fr...

Læs mere